Spiløvelse - niveau 1

Øvelsens beskrivelse

Spillerne stiller sig op i en trekant (hvis der er et opsat net, stiller hæveren sig der). De to af spillerne (spiller A og B) stiller sig overfor hinanden (4 – 6 meter i mellem dem). Den sidste spiller (hæveren C) stiller sig mellem dem og trækker 2 – 3 meter ud, så der dannes en trekant.

Spiller A skal smashe over på spiller B, som skal modtage op til hæver C.

Hæver C hæver nu tilbage til spiller B, som smasher direkte på spiller A

Dette betyder at, hæver C er i konstant bevægelse.

Roter efter 10 – 15 bolde.

Variation

Hæveren kan vælge hvem denne hæver til. Spillerne kan også vælge at starte øvelsen med at kaste og gribe bolden for at øvelsen ikke bliver for svær.

Formål

Spiløvelse for 3 personer; Smash, Modtagning og hævning

Succes

At spillerne modtager sikkert op til hæveren (spilleren ved nettet), så denne kan arbejde med et godt fingerslag (hævning).

Materialer

Bolde (1 bold per hold)

Banen

Hel volleyballbane med/uden opsat net

Deltagere

3 til 12 per bane (der arbejdes på hold af 3 personer).