Omvendt følg John

Øvelsens beskrivelse

Der laves en almindelig orienteringsbane.

Løberne er sammen to og to. Det er ikke så vigtigt, at de har samme niveau. De har et orienteringskort til sammen. Den bagerste løber har kortet og skal dirigere den forreste løber til den første post. Der dirigeres ved at sige højt, hvor den forreste skal løbe hen, hvilke terrænformationer der skal paceres osv. Den forreste løber skal gerne have et kompas med, så retninger kan angives.

Hvis den bagerste løber ikke kommer med instruktioner stopper den forreste og venter.

Den løber, der løber forrest, kan observere de informationer som den bagerste giver, og diskutere det med vedkommende efter løbet.

Ved hver post byttes roller.

Øvelsen kan være god at lave som træner sammen med en løber. Således at træneren kan få et indblik i hvad løberen orienterer efter under løbet. En urutineret kan også have stor gavn at lave øvelsen sammen med en rutineret løber. Derved kan den urutinerede lære noget om, hvordan den rutinerede tænker og hvilke terrængenstande, der skal orienteres efter.

Formål

At øve aktiv kortlæsning. At blive mere bevidst om hvad man orienterer efter og være på forkant med orienteringen.

Forberedelse

Posterne markeres i skoven med skærme. Banen indtegnes på kortet. Deltagerne instrueres grundigt i øvelsen inden start.

Gennemførelse

Deltagerne skal fokusere på kortlæsning og på at være på forkant med orienteringen.

Varighed

30-45 minutter

Deltagere

Hold a 2 personer