Bier 4 mod 4 + joker og målmand

Øvelsens beskrivelse

Spillerne deles i 2 hold + en joker + en målmand i trekantsmålet. Holdet i boldkontrol skal forsøge at fastholde bolden sammen med jokeren. Når alle på det boldbesiddende hold har rørt bolden, må der forsøges scoring ved at spille målmanden mellem stængerne på den ene side af trekantsmålet. Målmanden skal kunne kontrollere bolden med hænderne. Målmanden sætter straks bolden i gang igen ved at kaste bolden gennem stængerne på en af de andre sider, end den bolden blev spillet til scoring. Ved bolderobring skiftes position og mulighed for scoring. Hvis bolden ryger ud af spil, sætter træneren straks en ny bold i gang ved at spille det hold, der burde have haft indkast, pasningsantal nulstilles.

Variation

Antal af spillere og antal af scoringssteder.

Formål

Øve spillerne i hurtigt spil med få berøringer, øve spillerne i at gøre sig spilbare i områder der åbner for afleveringer ind til midten, smat øve spillerne i at gøre sig spilbare i områder, der åbner for afleveringer fra målmand.

Succes

Når spillerne lykkes med at skabe mange afleveringsmuligheder.

Materialer

6 fodboldbolde, 3 kegler med målstænger og 5 veste.

Banen

Kvadratisk bane med 3-kantet mål i midten

Deltagere

10 spillere