Atletikrundbold

Øvelsens beskrivelse

I princippet som rundbold, men bolden kastes ud. På den ene langside placeres hække, gerne 2 rækker. Den yderste lidt lavere. På den anden langside placeres hulahopringe tæt på hinanden, der skal løbes i alle ringe (hurtige korte skridt).

Ved at placere de lave hække yderst bliver ruten længere. Derfor fristes dygtige hækkeløbere ikke automatisk til at vælge de lave hække. Det anbefales at give holdene lige lang tid inde fx 2 x 5 min. Udeholdet får point, når én fra indholdet ”dør” (”den døde” går bag i rækken eller tilbage til startstedet). Indholdet får point som normalt.

Variation

Andre forhindringer.

Bolden skal berøres af flere personer på udeholdet, inden den kastes ind.

Formål

Træning i hæk, sprint, kast.

Socialt samvær.

Succes

Deltagerne har det sjovt.

Materialer

Blød bold eller tennisbold.
6 letvægtshække (fx skumhække).
Ca. 10 hulahopringe.
5 kegler – 4 til hjørner og 1 til død-plet.

Banen

Rundboldbane, størrelse afhængig af alder og antal deltagere.

Deltagere

Min. 6 deltagere, gerne mange flere.