Boldlege

Øvelsens beskrivelse

  • Bevæg bolden i cirkler omkring hoved, mave, knæ, fødder.
  • Tril bolden om kroppen, liggende hhv. på ryggen og på maven.
  • Lav broer med dele af kroppen, tril bolden igennem.
  • Prøv at drible med forskellige kropsdele, forskellige fingre, bagsiden af hånden. Bevæg dig rundt, mens du dribler.
  • Tril bolden, mens du ligger ned, sidder på knæ, på hug, med ryggen til, og fang den.
  • "Skriv" dit navn med driblinger på underlaget, "tegn" en genstand og lad en anden gætte, hvad det skal forestille.  
  • Slå bolden i underlaget med begge hænder og hop i takt til, høje hop til høje driblinger, lave hop til lave driblinger. Hop rundt om dig selv.
  • Prøv at drible i ottetal omkring fødderne.
  • Hold bolden ud for knæene, lad den ramme underlaget én gang og grib den. Evt. klap bag knæene imens. Hvor mange kan du nå?

Variationer

Deltagerne har 3 "liv". Når den første deltager har mistet sine liv, stopper øvelsen og vinderen er den med flest liv tilbage.

Formål

Det er godt for benene, da du øver dig i spring og afsæt.